Energirenovering

En energirenovering har til formål at tættende din bolig, så der ikke skal bruges nær så meget energi på at holde huset varmt. Derved er energirenoveringen en investering, hvor du på den lange bane kan spare penge på din varmeregning.

Det kan en energirenovering indebære

En energirenovering omfatter flere ting, bl.a. udskiftning af døre og vinduer, facadeisolering, efterisolering af tag eller lofter samt hulmursisolering. Du kan læse mere om, hvad de forskellige opgaver indbefatter nedenfor.

Udskiftning af døre og vinduer

Hvis dine døre og vinduer er utætte, så går der en del energi tabt i din bolig. Derfor kan det være en god idé at få udskiftet eller tætnet de utætte døre og vinduer. Vi skal nok rådgive omkring den bedste løsning for lige præcis dig.

Du kan læse mere omkring udskiftning af døre og vinduer her.

Facadeisolering

Når din boligs facade er utæt eller har svært ved at holde varmen inde, så kan det være, at den skal efterisoleres. Det koster ingen indvendig plads, når du vælger at få efterisoleret din facade. Derudover er er også mindre omfattende end f.eks. indvendig efterisolering, da der ikke skal rykkes på hverken stikkontakter, radiatorer eller andet. 

Man skal dog være opmærksom på udhænget, når man vælger at isolere facaden, da ydervæggene bliver tykkere, og udhænget derfor vil blive mindre. 

Der er primært to måder at lave facadeisolering på. Den ene måde er, hvor man laver et træskelet omkring huset, som bliver fyldt ud med isolering. Herefter kommer der et lag vindpap på, en afstandsliste og til sidst kommer den nye udvendige facadebeklædning på. 

Den anden metode er, hvor man skruer facadeisolering direkte på facaden, som derefter skal have pudselag på og iføres et armeringsnet, hvor det til sidst kan pudses op til en fin facade igen. 

Efterisolering af tag eller lofter

Hvis du har mindre end 200 mm isolering på loftet, så er det en god idé at efterisolere, så du kan mindske varmetabet gennem loftet og spare penge på varmeregningen. Det er meningen, at loftet skal være koldt, og at varmen holdes nede i huset. Du kan, for at få et fingerpeg om dit loft har brug for ekstraisolering, tage temperaturen heroppe. 

Udover de økonomiske fordele ved efterisolering af tag eller lofter, så giver det også et bedre indeklima med mindre træk og kulde.

Det er vigtigt, at man tjekker om selve taget er tæt, og at der ikke er hverken fugt, råd eller svamp i tagkonstruktionen, inden man begynder at lægge ny isolering på. Derudover skal man sikre, at dampspærren er tæt, og at der er den nødvendige udluftning på loftrummet. Når alle tingene er på plads, så kan man efterisolere med et nyt lag isolering. 

Hulmursisolering

For at undgå træk og kolde vægge, giver det god mening at få hulmursisoleret. Dette er dog kun gældende, hvis du har et hus med et tomt hulrum mellem den indvendige og udvendige væg). I nogle tilfælde kan en hulmursisolering også gøre forskellen, så din bolig kan opnå en bedre energimærkning. Udover at gøre noget godt ift. energiforbruget i din bolig, så er der også andre fordele ved en hulmursisolering. Dette projekt kan også mindske risikoen for skimmelsvamp og fugtskader på væggene, da overfladetemperaturen indvendigt hæves.

Når vi kommer for at lave hulmursisolering, så vil vi først tjekke, om hulmuren er tom, eller om den eksisterende hulmursisolering er faldet sammen. Alt afhængig af, hvad der behov for i dit hus, vil vi bore små huller i ydermuren, som benyttes til at blæse isoleringsmateriale ind i hulmuren med. Når hulmuren er fyldt, lukker vi hullerne i ydermuren igen, så det bliver så godt som usynligt bagefter. 

Få et tilbud
Energirenovering af bolig
Energirenovering af sommerhus i Ebeltoft

Vi er en del af Energivejlederen

Vi har et team af uddannede Energivejledere, som kan vejlede dig i forbindelse med en energirenovering. Vores Energivejlederuddannede medarbejdere sikrer dig en bedre varmeøkonomi, forhøjet energistandard, mere komfort og et bedre indeklima i din bolig. Som en del af Energivejlederen står vi inde for energirenoveringer af høj kvalitet. Vi hjælper dig med at vælge de tiltag, der er bedst for lige præcis din bolig og rækkefølgen for, hvornår det giver bedst mening, at få dem udført.

Når du kontakter os, med henblik på en energirenovering, kommer vores Energivejledere hjem til dig og går igennem din bolig. Her kortlægges huset for forbedringspotentiale med henblik på at sænke energiforbruget. Du får også en helhedsorienteret vejledning om energirenovering, så du er klædt bedst muligt på til at tage de rigtige beslutninger, når det kommer til forbedringer på din bolig.

Find ud af, hvor mange penge du kan spare

Vores Energivejledere vil som udgangspunkt altid lave en rentabilitetsberegning, så du kan se hvor mange penge du kan spare hver måned på energi, efter vi har udført de anbefalede tiltag. Af rentabilitetsberegningen vil det også fremgå, hvornår du har tjent investeringen hjem, her kigger vores Energivejledere på, hvor meget dit forbrug kommer til at falde efter energirenoveringen, og hvor meget det samlede beløb er for energirenoveringen.

Som udgangspunkt kommer din bolig til at stige i værdi efter en energirenovering, da energirammen forbedres. Dette vil have en stor indvirkning på, hvis du en dag ønsker at sælge din bolig. 

Cases: Energirenovering

Se alle

Tagarbejde Energirenovering

Nyt tag med røde falsteglsten

Tagarbejde Energirenovering

Udskiftning af tag på liebhavervilla

Blandet Energirenovering

Udførsel af diverse arbejder

Ombygning eller renovering Energirenovering

Nyt tag og ny overetage

Vinduer og døre Energirenovering

Nye døre og vinduer i Risskov

Vinduer og døre Energirenovering Skur

Nye døre og vinduer i hus og skur

Det skal du tage stilling til ved en energirenovering

Der er mange overvejelser der skal gøres, når du skal tage stilling til, om du skal have en energirenovering. Vi hjælper gerne med at give dig klarhed, besvare spørgsmål og fortælle mere om, hvad det kan indebære. 

Måske er du typen, der ivrigt selv kaster dig over alle indledende overvejelser? Måske er du typen, der på et relativt tidligt stadie ønsker at få sparring omkring overvejelserne af en fagprofessionel som os? Uanset hvad, så står vi klar til at hjælpe dig, der hvor du er.

Ofte stillede spørgsmål vedrørende energirenoveringer

  • Hvor mange penge kan jeg spare ved at få en energirenovering?

Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvor mange penge du kan spare på din varmeregning efter energirenoveringen. Det afhænger bl.a. at husets tilstand før energirenoveringen, hvor omfattende energirenoveringen er samt hvilke ting, der skal gøres for at kunne forbedre din boligs energiforbrug. Vores Energivejledere laver gerne en rentabilitetsberegning til dig, så du har nogle konkrete tal at forhold dig til inden projektets opstart.

  • Kan jeg bo i huset imens I foretager en energirenovering?

Som udgangspunkt kan du godt bo i huset imens vi foretager en energirenovering. Vi vil altid forsøge at tage hensyn til, at du skal kunne bo i huset samtidig med, at vi arbejder. Dette gør vi bl.a. ved at opbygge afskærmninger, og rydde op efterhånden som projektet skrider fremad.

  • Hvor meget koster en energirenovering?

Prisen afhænger af, hvad der skal laves på din bolig, omfanget af projektet, kompleksiteten og arbejdstiden. Vi giver dig på forhånd et tilbud/overslag, som du kan regne med.

Nye døre og vinder
Nye døre og vinduer i privat bolig
Nyt tag på bolig

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular

Få et uforpligtende tilbud på din energirenovering

Vi har stor erfaring med af udføre energirenoveringer og har gennem tiden fået en masse glade kunder. Vi tager gerne en uforpligtende dialog med dig om dine byggetanker.

Hør mere om hvad vi kan tilbyde dig, og hvordan vi kan energirenovere din bolig ved at kontakte os på telefonen +45 7553 7553 eller skrive en mail på kontakt@koedtoemreren.dk – det er helt uforpligtende. Så finder vi sammen med dig frem til den bedste løsning for en energirenovering på din bolig.

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular