Nyt trægulv

Går du med overvejelser om et nyt trægulv, måske i forbindelse med en ombygning eller renovering af din bolig, skal du nøje overveje, hvilket trægulv det skal være. For mulighederne er mange og hver type af trægulv har sine fordele og ulemper.

Generelt set giver et trægulv noget til din bolig, som ingen anden gulvbelægning kan – slidstrækhed, eksklusivitet og en behagelig blød og ”naturlig” følelse, når man træder på det.

Når du skal vælge nyt trægulv er der rigtig mange valg at træffe, f.eks.:

  • Træsort
  • Overfladebehandling (eller ej)
  • Gulvtype

Ligeledes skal du afgøre, hvad du har af generelle krav til dit nye trægulv:

  • fremtoning
  • rengøring
  • slidstyrke
  • vedligeholdelse
  • økonomi.
Få et tilbud

De mest populære typer af trægulv

Når du har gjort dig nogle indledende tanker omkring dine krav, kan du begynde at spore dig ind på, hvilken type af nyt trægulv, der er det bedste valg for dig.

Der findes overordnet følgende typer af trægulv:

  • Planke
  • Parket
  • Lamelparket eller lamelplank
  • Laminat
  • Vinyl (som ligner træ)

Men som det allerførste er du dog nødt til at få afklaret, hvordan dit nuværende gulv er lagt og om det indebærer begrænsninger for, hvad du kan lægge af nyt trægulv.

Er der begrænsninger for dit nye trægulv?

Hvis du er i gang med en tilbygning eller komplet nybyg er du heldig – for så er alle muligheder åbne for dig, da dine håndværkere kan etablere gulvet lige som du ønsker det.

Er du derimod i gang med en ombygning eller renovering (LINK til ombygning/renovering), er der straks nogle ting i det eksisterende gulv, som kan begrænse mulighederne for et nyt trægulv.

Bærende eller ikke-bærende gulvbelægning?

Helt kort fortalt kræver nogle gulvbelægninger et undergulv, der understøtter det nye trægulv. Det er tilfældet, hvis gulvbelægningen i sig selv ikke er bærende – dvs. at det ikke i sig selv kan bære vægten af møbler og personer. Det kræver derfor et undergulv, der kan bære og fordele vægten. Et sådant undergulv kan være i form af i beton eller gulvplader – f.eks. gulvspånplader.

Ikke-bærende trægulve er f.eks.:

  • Parket (kan dog i enkelte tilfælde fås som selvbærende)
  • Lamel (kan dog i enkelte tilfælde fås som selvbærende)
  • Laminat
  • Vinyl

Det er typisk gulve man forbinder med ”klikgulve” – altså gulve, der nemt samles med en klikfunktion, men kan også bare være gulve, der lægges i mindre dele.

Bærende trægulve kræver derimod blot strøer eller bjælker, som de kan monteres direkte på med skruer eller søm, og altså ikke et fast gulv som undergulv.

Bærende trægulve benævnes typisk plankegulve.

Kan det nye trægulv lægges oven på det gamle?

I mange tilfælde vil man kunne lægge et nyt trægulv direkte oven på det eksisterende gulv. Særligt hvis det er beton eller spånplader, kan det anvendes som nyt undergulv.

Når et nyt trægulv etableres oven på et eksisterende undergulv, som et helt og ikke strøer eller bjælker, kaldes det et fuldlimet trægulv. Fuldlimet vil sige, at træbrædderne limes fast til undergulvet hele vejen rundt, så to gulve bliver ét. Det skaber først og fremmest et mere stabilt gulv, der også har bedre varmeledning ved gulvvarme.

Den største fordel ved fuldlimede trægulve er dog, at de giver en meget positiv akustik i lokalet, da gulvet afgiver op til en tredjedel mindre lyd. Derudover vil et fuldlimet trægulv ikke bevæge sig mellem årstiderne og kan derfor lægges helt op af væggene, hvor du kan nøjes med fuger i stedet for fodlister. Ligeledes er fuldlimede trægulve nemmere at lægge i ét stykke mellem døråbninger, så du også her, samt ved overgang til f.eks. klinker, kan vælge fuger i stedet for de meget anvendte aluminiumsskinner.

En ulempe ved fuldlimede trægulve er imidlertid, at det tager noget længere tid at lægge og skulle der ske skade på et enkelt gulvbræt, kan det være meget besværligt at udskifte.

Ikke alle trægulve er egnet til at blive fuldlimet til et undergulv og der er også visse krav til undergulvet, før det kan lade sig gøre at fuldlime et nyt trægulv på. Vi er altid enormt grundige i undersøgelsen af dit gamle gulv og tjekker f.eks. nøje, at det er helt lige, før vi kan stå inde for at lægge dit nye trægulv oven på det. Er det ikke tilfældet, tager vi naturligvis en snak med dig om, hvad der er af løsninger og økonomien forbundet med dette, inden vi sætter noget i gang.

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular

Hvad med gulvvarme – måske som klimagulv?

Har du allerede gulvvarme etableret i det eksisterende gulv? Ellers er det måske værd at tage med i overvejelserne omkring dit nye trægulv. Når der nu alligevel skal ses og ændres på gulvet, hvorfor så ikke tage denne fordelagtige varmekilde med? Hvis det er praktisk muligt, naturligvis. Alle trægulve er egnet til gulvvarme, men hvis det skal inkorporeres, kan det stille krav til måden, det nye trægulv etableres på.

Med gulvvarme kan du sikre, at dine gulve altid er dejlig behagelige at træde på. Du opnår en jævn opvarmning af rummet og sikrer, at trægulvets fugtniveau holdes nogenlunde stabilt, så der ikke opstår skader på træet.

Du kan overveje at etablere din nye gulvvarme som klimagulv, der er en vandbåren og mere energivenlig gulvvarmeløsning til din bolig. Et klimagulv kan installeres i alle husets rum og kan monteres relativt hurtigt, da det skal monteres med nogle tilhørende spånplader, der indeholder fræsede spor til varmeslanger og vandfordelingsplader. Fordi det installeres i spånplader direkte under gulvet, vil gulvvarmens reguleringstid være helt nede på 1-2 timer, i modsætning til traditionelle gulvvarmeløsninger i beton, der typisk har 8-10 timers responstid. Det er særligt her det energivenlige opstår, da du med så kort responstid kan anvende gulvvarmen langt mere effektivt i forhold til temperaturen udenfor.

Listen af fordele ved et klimagulv er selvsagt lang, men vi kan f.eks. nævne:

  • Energi- og klimavenlig løsning
  • Økonomisk besparelse på varmeregningen
  • Investering i boligen, der (typisk) øger boligens værdi
  • Behageligt indeklima

Vælger du os til at stå for etableringen af dit nye trægulv tager vi naturligvis gulvvarme med i de indledende samtaler med dig og hjælper med en vurdering af, om det er rette løsning for dig.

 

Valg af træsort til dit nye trægulv

Når du – måske i samarbejde med os – har afklaret, om dit nuværende gulv sætter begrænsninger for, hvad du kan lægge af nyt trægulv, kan du gå videre i dine overvejelser og finde frem til den træsort der passer bedst til dine ønsker og behov ift. fremtoning, rengøring, slidstyrke, vedligeholdelse og økonomi.

Stort set alle typer af trægulve fås i alle træsorter. Udover at vælge hvad du er til i forhold til lyst eller mørkt træ, skal du her også tage stilling til, hvor tydeligt du ønsker træets årer, knaster, samt træets hårdhed.

Uanset om du vælger massivt træ eller lamel/laminat/vinyl, er det vigtigt at overveje træsortens hårdhed ift. det rum, hvor gulvet skal etableres. Hvor der er stor slitage er der også behov for mere hårdhed.

Af populære træsorter til dit nye trægulv kan vi f.eks. nævne følgende, sorteret efter den hårdeste træsort først:

  • Bambus
  • Ask
  • Eg
  • Bøg
  • Fyr
  • Douglas

 

Ubehandlet eller overfladebehandlet trægulv?

Hver træsort kan lægges ubehandlet, præcis som det er, eller kan overfladebehandles. Det er oftest plankegulve i massivt træ, der kan lægges ubehandlet og først herefter behandles, mens de andre typer leveres med en overfladebehandling.

Overfladebehandling vil være med en af følgende metoder, som både ændrer trægulvets fremtoning, men også er afgørende for den løbende rengøring og slidstyrke af gulvene:

  • Lak i forskellige former
  • Olie
  • Lud- og sæbe
  • Voks
  • Maling

 

Typer af trægulv

Her lister vi de trægulve, som vi møder største efterspørgsel på fra vores kunder med angivelse af hver gulvtypes største fordele og ulemper.

 

Plankegulv

Kaldes ofte bare ”massivt trægulv”, da gulvet består af en række lange massive brædder eller planker. Kan leveres i mange forskellige typer af træ og kan derfor fremstå både lyse og mørke. Du kan dog i realiteten ændre et plankegulvs udseende med den overfladebehandling du måske vælger at give det.

Fordele ved plankegulve:

  • Eksklusivt udseende med træets naturlige aftegninger tydeligt fremhævet
  • God akustik i rummet
  • Utrolig holdbart og slidstærkt
  • Kan slibes mange gange og vil hver gang fremstå helt nyt

Ulemper ved plankegulve:

  • Vil efter lægning fortsætte med at ”arbejde”, hvilket i værste tilfælde kan resultere i revner og sprækker
  • Særligt ubehandlede plankegulve vil kræve omfattende og nøje tilrettelagt rengøring, alt efter træsort
  • I den høje ende økonomisk

 

Parketgulv

Parketgulve er yderst populære i Danmark, da de giver et væld af muligheder i udformning og fremtoning, samtidig med, at de er slidstærke. Parketgulve kan enten fås som massive parketbrædder eller som lamelparket, hvor et tyndt lag træ er limet fast på f.eks. en krydsfinerplade. Parketgulve ligger i et mellemleje rent økonomisk.

Fordele ved parketgulve:

  • Kan lægges i mange forskellige former og mønstre, f.eks. stave (som er den typiske variant), ruder eller sildebensparket
  • Som udgangspunkt ikke massive og der er derfor sjældent svind efter montering
  • Kan slibes flere gange (dog ikke så mange gange som plankegulve)

Ulemper ved parketgulve:

  • Træet er på forhånd overfladebehandlet og åretegningerne vil derfor ikke fremstå lige så tydeligt, som ved plankegulvet i massivt træ

 

Lamelgulv

Lamelgulve er kendetegnet ved at bestå af en trelagskonstruktion, frem for ét stykke træ. Bunden er ofte af nåletræ, en plade i midten i MDF, spån eller krydsfinér og så et øverste slidlag i træ.

 

Fordele ved lamelgulve:

  • Vil ikke svinde i bredde og er dermed sikret mod revner, pga. den træbaserede plade i midten
  • I den billige ende økonomisk set

 

Ulemper ved lamelgulve:

  • Generelt ikke lang holdbarhed
  • Alt efter tykkelsen (typisk mellem 2-12 mm.) kan et lamelgulv enten ikke slibes, eller kun slibes få gange
  • Kan være letpåvirkelige af fugt og dermed ikke hårdføre overfor fugtskader

 

Laminatgulv

Samme kerne som lamelgulvet, men med et 2 mm. tykt plastmateriale som øverste slidlag frem for træ – som regel med fotografisk print af træ, så det, for nogle, kan forveksles med træ.

 

Fordele ved laminatgulv:

  • Er ikke overfladebehandlet, men er alligevel enormt slidstærkt
  • Den billigste gulvtype

Ulemper ved laminatgulv:

  • Kan virke kunstig i fornemmelsen, men for et utrænet øje kan det være svært at se forskel
  • Kan ikke repareres med en slibning
  • Sårbart over for fugt
  • Mere ”larmende” at gå på

 

Som alternativ til laminatgulv kan vi desuden anbefale at tage et kig på vinylgulve, som vi i dag kan lægge, så det stort set ligner trægulv. Dog er det markant mere slidstærkt og nemmere at vedligeholde.

 

Et samarbejde med os sikrer dig et godt nyt trægulv

Hvis du vælger os til at stå for etableringen af dit nye trægulv, kan vi garantere en professionel og ærekær tilgang til projektet. Vi har gennem årene lagt adskillelige trægulve for vores kunder og hvis der er noget vi har lært er det, at den forudgående dialog er altafgørende. Forventningsafstemningen og udvælgelsen af gulvet ift. træsort, behandling og type, er altafgørende for, at du får et nyt trægulv til din bolig, som skaber glæde hos dig i mange år fremover.

Udover de kompetencer vi selv besidder, er vi også stolte af at have et tæt samarbejde med bl.a. Garant Gulve, der har specialiseret sig i netop gulve. Igennem dem kan vi tilbyde alle former for behandling af dit gulv, samt den løbende vedligeholdelse af det, som du måtte få brug for.

I forhold til fabrikanter af gulv kan vi naturligvis levere lige netop det gulv, du foretrækker. Vi samarbejder dog ofte med følgende leverandører:

Tvivl ikke med at kontakte os for en 100% uforpligtende snak om dit forestående gulvprojekt. Du kan udfylde kontaktformularen her, ringe på telefon 28 13 58 19, eller skrive til os direkte på kontakt@koedtoemreren.dk. Så vender vi tilbage hurtigst muligt og finder sammen med dig frem til den bedste løsning på dit nye gulv.

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular