Projektering

Hos Koedtømreren tilbyder vi projektering af byggeprojekter i mange forskellige størrelser og typer. Uanset om du står med drømmen om en tilbygning til huset, en ombygning, et nyt sommerhus eller skal opføre et større erhvervs- eller boligbyggeri – så kan vi hjælpe med at få idéerne gjort til virkelighed.

Vi følger dit projekt hele vejen: Fra de første tanker og streger på papir til det færdige, godkendte tegningsmateriale og alt det, der skal til for, at du kan komme godt i gang med selve byggeriet.

Få et tilbud

Hvad indebærer projektering hos os?

Projekteringen danner grundlag for hele byggeriet – hvad end det er en mindre tilbygning eller et nybyggeri. Her planlægges og dokumenteres byggeriet, så det kan gennemføres sikkert, lovligt og effektivt.

Ikke mindst hjælper vi med at bringe liv til dine tanker og idéer. Vi starter altid med en grundig snak om dine behov, ønsker og muligheder. Her afklarer vi, hvad du drømmer om, hvad der er realistisk, og hvordan vi bedst kommer i mål. Vi kommer med idéer, input og konkrete forslag, som bygger på vores erfaring og faglige viden. Når retningen er sat, tegner vi skitser, der giver dig et visuelt indtryk af, hvordan byggeriet kan tage form. Det kan være alt fra en tilbygning, der passer til det eksisterende hus, til indretning af en ny bolig. Vi sørger for, at idéer bliver til konkrete løsninger.

 

Myndighedstegninger og byggeansøgning

De fleste byggerier kræver en tilladelse – og det tager vi os gerne af. Vi udarbejder de tekniske tegninger og dokumenter, der skal bruges til myndighedsansøgning – selvfølgelig med styr på mål, målestok, bebyggelsesprocent, materialevalg og de oplysninger kommunen kræver for at behandle sagen korrekt. Vi står også for dialogen med kommunen.

 

Detaljetegninger og dokumentationsberegninger

Når projektet er godkendt af kommunen, går vi i dybden med detaljerne. Vi tegner præcist op, hvordan bygningen skal opføres – fx snit, samlinger, opbygninger og materialer. Det er disse tegninger, håndværkerne bygger efter. De sikrer, at løsningerne fungerer i praksis – både på papiret og i virkeligheden.

Vi laver også de nødvendige beregninger, som dokumenterer, at konstruktionerne er sikre og stabile, og at byggeriet lever op til brand- og energikravene. Det handler både om komfort, økonomi og overholdelse af lovgivningen.

Flere af vores projektledere er uddannede energivejledere og kan derfor rådgive om energioptimering undervejs i projektet. De arbejder tæt sammen med vores projekterende og sikrer, at energiløsninger tænkes ind fra starten.

LCA-beregninger ved nybyggeri

LCA står for livscyklusvurdering og er en beregning af, hvor meget CO₂ en bygning udleder i hele dens levetid – fra produktion af materialer til nedrivning.

Siden 1. januar 2023 har det været et krav at lave LCA-beregninger ved nybyggeri over 100 m². Her skal man kunne dokumentere, at bygningen ikke udleder mere end 12 kg CO₂-ækv/m²/år. Det gælder alle typer nybyggeri – både boliger, erhverv og offentlige bygninger – og er en del af bygningsreglementet.

Ved ombygning og renovering er der endnu ikke et generelt lovkrav om LCA. Dog kan der være særlige krav, hvis byggeriet f.eks. skal bæredygtighedscertificeres, eller hvis bygherren eller kommunen ønsker en særlig dokumentation. Fra den 1. juli 2025 træder skærpede krav til CO₂-udledningen i kraft, og disse vil blive yderligere strammet i løbet af de næste fem år.

 

Samlet dokumentation og færdigmelding

Når arbejdet er gjort, samler vi alt projektmateriale og sørger for, at det hele er dokumenteret korrekt. Vi håndterer færdigmeldingen til myndighederne, så du som bygherre kan fokusere på det næste – nemlig at nyde resultatet.

En god proces starter med en god dialog

For os handler projektering ikke bare om streger på papir – det handler om at forstå dine ønsker, dit budget og dine rammer. Derfor lægger vi vægt på en grundig indledende dialog, hvor vi sammen lægger det rette fundament for byggeriet.

Vi tror på, at gode løsninger starter med gode spørgsmål – og at tydelig kommunikation skaber tillid og tryghed hele vejen igennem. Når vi kender dine behov i dybden, kan vi komme med idéer og forslag, der både er realistiske og gennemtænkte. Det sparer dig for usikkerhed og uventede overraskelser længere henne i processen.

Vi stiller de rigtige spørgsmål, lytter til dine svar og oversætter dine drømme til konkrete løsninger. Det er her, grundlaget bliver lagt – og det gør en forskel hele vejen fra første skitse til færdigt byggeri.

Mød vores projekterende

Tommy er projekterende bygningskonstruktør og har haft sin egen tegnestue, før han blev en del af Koedtømrer-holdet. Nu hjælper han vores kunder med at på deres tanker ned på papir og få dem visualiseret. Derudover hjælper han bl.a. med at lave beregninger, skitseforslag, myndighedsberegninger, arkitekttegninger og den nødvendige dokumentation, som danner grundlag for byggeriet.

Ofte stillede spørgsmål

Find flere informationer om projektering i vores ofte stillede spørgsmål.

Skulle du sidde tilbage mere flere spørgsmål, som du ønsker svar på, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 7553 7553 eller kontakt@koedtoemreren.dk.

Projektering dækker over hele det tekniske forarbejde, der skal til for at gøre et byggeri klar til udførelse – herunder myndighedstegninger, konstruktionstegninger, beregninger og dokumentation. Arkitekttegninger fokuserer typisk mere på det æstetiske udtryk og designet, mens projektering binder det hele sammen og gør det byggeklart.

Vi kan hjælpe med begge dele, så alt er indtænkt fra starten af.

Jo tidligere, jo bedre. Vi hjælper gerne allerede i idéfasen, så vi sammen kan skabe en realistisk plan og sikre, at alt fra myndighedskrav til materialevalg er tænkt ind fra starten.

Ja, helt sikkert. Vi samarbejder gerne med både arkitekter og ingeniører, og vi kan enten indgå som sparringspartner eller stå for udvalgte dele af projekteringen – alt efter behov. Og så har vi selvfølgelig et hold dygtige tømrere og nogle gode samarbejder, så vi kan hjælpe jer med den udførende del af byggeriet.

Prisen afhænger af projektets omfang og kompleksitet. Nogle har blot brug for myndighedstegninger, mens andre har behov for fuld projektering med beregninger, LCA (livscyklusanalyse) og dokumentation. Vi giver gerne et uforpligtende overslag, når vi kender jeres ønsker og rammer.

Nej, det tager vi os gerne af. En del af vores projekteringsydelse er at håndtere dialogen med kommunen og indsende nødvendige ansøgninger og dokumentation – så du slipper for bøvlet. Ønsker du alligevel selv at stå for ansøgningsprocessen, kan vi lade det være op til dig – og du vil samtidig kunne spare lidt penge.

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular