Kasper Salling Bang
Tømrermester

Projektbeskrivelse

Her har vi stået for udgravning samt nyt isoleret fundament til både tilbygning, skur og udestue. Den nye udestue har bygherre ifølge aftale selv bestilt, leveret og monteret.

Herefter har vi opbygget et isoleret træskellet på tilbygningen. Den udvendige beklædning af væggene er udført i lodret sortmalet Z-profil beklædning inklusiv galvaniserede og ventilerede hatteprofiler og Swisspearl vindstopperplade som udvendig klimaskærm.

Indvendigt er både vægge, lofter og skillerum beklædt med rustikke profilbrædder.

Gulvet er monteret som et flydende trægulv i 3-stavs parket i eg inklusiv underlag. Der er monteret hvidmalede fodlister.

Vi har leveret og monteret standard hvide glatte døre fra Swedoor.

Døre og vinduer er leveret fra Idealcombi i træ/alu med 3-lags lavenergiglas.

Taget er udført i stil med det eksisterende sommerhus i sorte B7 tagplader inklusiv ventilerede rygninger. Udhæng er udført i formalede hvide underbeklædningsbrædder.

Tagrender er udført i zink med håndloddede bajonetknæ.

Skuret er udført i samme stil som tilbygningen, hvor vi har bygget et isoleret træskellet med samme lodrette sorte beklædning udvendigt. Indvendigt er væggene beklædt med krydsfinér. Taget er udført med tagkrydsfiner og to lag tagpap.

Ud over alt tømrerarbejdet har vi stået for udarbejdelsen af en geoteknisk undersøgelse, afsætning, udførsel af kloaker, montering af varmepumper samt alle el- og VVS installationer. Desuden har vi stået for alt indvendigt malerarbejde.

Endeligt har vi stået opbygningen af den bærende konstruktion til den nye terrasse inklusiv nedstøbning af punktfundamenter samt udførsel af opbygning til trapper mv. Ifølge aftale har kunden efterfølgende selv monteret selve terrassebrædderne.

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular