Kasper Salling Bang
Tømrermester

Projektbeskrivelse

Her har vi stået for en komplet renovering af både tag og overetage inklusiv op- og nedtagning af stillads.

Taget har fået nyt Huntonit undertag samt nye sort engoberet teglsten.

Udhænget har fået nye underbeklædningsbrædder, som bygherre ifølge aftale selv har malet inden opsætning. Stern og vindskede er beklædt med sort aluminium, og tagrenderne er udført i naturzink.

Der er desuden leveret og monteret nye VELUX tagvinduer for at opnå ekstra lysindfald. Disse fungerer ligeledes som redningsåbning til soveværelse og værelser.

Indvendigt har vi lige som udvendigt stået for nedbrydning af de eksisterende bygningsdele. Vi har stået for forstrækning/opretning med stører oven på eksisterende betondæk samt monteret nye douglas plankegulve. Der er isoleret efter gældende minimumskrav, og vægge – herunder skunk- og skillevægge – er opført på ny i træskellet med isolering og to lag gips.
De eksisterende hanebånd er bevaret. Bygherre har selv stået for afrensning og behandling af disse.

Til slut har vi monteret indvendige døre og vinduesbundplader samt udført det afsluttende arbejde med lister, gerigter og fuger.

Vi har på denne sag stået for levering og koordinering af arbejder fra alle faggrupper (tømrer, murer, VVS, blikkenslager, elektriker, maler og inventar.

☺️☺️☺️☺️☺️ Kommunikation
☺️☺️☺️☺️☺️ Aftale
☺️☺️☺️☺️☺️ Pris
☺️☺️☺️☺️☺️ Tilfredshed
☺️☺️☺️☺️☺️ Oprydning

Samlet karakter 4.6 ud af 5

Udtalelse fra kunden

Vi har fået renoveret hele vores 1. sal, nyt tag, undertag, vægge, åbning til kip, gulve, isolering, vinduer, maling mm. Vi har været rigtig godt tilfreds med hele forløbet, fra start til slut. Følte os trygge, og fik et godt indtryk af Kasper første gang han var forbi for at besigtige opgaven. Koed Tømrerne er meget professionelle, og har leveret en gennemrenovering af vores 1. sal i høj kvalitet. De har overholdt aftaler, og tømrerne som har gået på opgaven har været rigtig dygtige og meget flinke. Der har været god dialog hele vejen igennem projektet.

Find anmeldelsen her

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular