Kasper Salling Bang
Tømrermester

Projektbeskrivelse

Her har vi udført tømrerarbejdet vedrørende renovering af en gammel forstanderbolig til en efterskole.

Vi har renoveret det eksisterende tag og kvist, som har fået ny isolering, undertag i form af tagbrædder med tagpap og taglægter. Dermed har vi klargjort taget til den efterfølgende tagdækning med tegl.

Udhæng, udhængsspær mv. er med respekt for den oprindelige arkitektoniske stil udført i træ.

Indvendigt har vi stået for en komplet opbygning af nye gulve med gulvspånplader for at kunne klargøre til gulvvarme. Gulvet er afsluttet med planker i eg natur.

Herudover har vi opsat nye gipslofter med akustikfelter.

De nye døre og vinduer leveret i kernefyr med 3-lags lavenergiglas fra Idealcombi.

Afslutningsvist har vi renoveret den eksisterende trappe og monteret de indvendige døre, vinduesbundplader, lister mv.

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular