Kasper Salling Bang
Tømrermester

Projektbeskrivelse

Vi har på dette stilfulde renoverings- og tilbygningsprojekt varetaget opgaven i hovedentreprise.

Bygherre har selv stået for at få udført tegningsmaterialet og få lavet ingeniørberegninger, som vi så kunne arbejde ud fra. Hvis ikke man selv ønsker at stå for denne del, er det også noget, vi kan hjælpe med.

Opgaven har i grove træk bestået af tre dele; renovering af eksisterende bolig, tilbygning til eksisterende bolig og skur/carport.

Renovering af eksisterende bolig

Her har vi stået for nedbrydning af den eksisterende gulvkonstruktion på stueetagen inklusiv udgravning, afretning med sand, isolering samt støbning af nye gulve – med gulvvarme. Til sidst er der blevet udført fuldlimede sildebensgulve i eg, og så har vi afsluttet med fodlister.

Derudover er der i stueetagen blevet nedbrudt en enkelt væg, muret et dørhul til samt udført nye gipslofter. De eksisterende el,- kloak- og vandinstallationer er i ligeledes blevet fornyet.

Oprindeligt var det tanken, at køkkenet skulle bevares, men ret hurtigt i projektet blev vi enige med kunden om, at det ville give god mening at få udført nye gulve med varme her, som i de andre tilstødende rum. I den forbindelse har kunden/bygherre selv varetaget nedtagning og genmontering af køkkenet, som fremadrettet kommer til at fungere som bryggers.

Tilbygning til eksisterende bolig

Mod syd – på havesiden har vi opført en ny tilbygning i samme fine stil som det oprindelige hus. Meningen med tilbygningen er at lave en udvidelse af køkken/alrummet og stuen. Gulvet er støbt og udført med gulvvarme, som gulvet i den eksisterende del. Væggene er opbygget i et træskellet beklædt indvendigt med Fermacell fibergips.

Udvendig er der monteret en Swisspearl vindspærreplade, hvorefter der er opmuret en facademur i mursten i stil med murstenene på det eksisterende hus.

Spærene er udført på stedet efter ingeniørberegningerne/tegningerne, og er udført med dansk Douglas tømmer i bunden samt som hanebånd. På taget er der monteret et banevarer undertag i høj kvalitet, som er beregnet til teglsten. Her er også monteret afstandslister, taglægter og til sidst røde vingetegl. Hvis du ønsker at læse mere omkring valg af tag, så kan du følge linket her.

Indvendigt i tilbygningen er gipsloftet ført til kip således at hanebåndene fremstår synlige. Da der er højt til loftet herinde, er det vigtigt også at indtænke akustikken. Her har vi i gipsloftet monteret akustikfelter for bedre lydabsorbering i rummet.

I taget er der i øvrigt monteret et Velux tagvindue som giver som sammen med de store vinduespartier giver et rigtig godt lysindfald.

Vinduerne og dørene til tilbygningen, den enkelte dør og sidepartiet til den eksisterende stue samt de 2 døre til garagen er alle leveret fra KPK i træ/alu med 3-lags lavenergiglas.

Skur/Carport

Mellem den eksisterende bolig og naboskel har vi stået for nedbrydning af det eksisterende skur/garagen. Her har vi også stået for udførslen af et nyt isoleret terrændæk samt ny væg/læmur ind mod naboen.

Taget i garagedelen er udført med bjælkespær med isolering imellem, tagkrydsfiner og tagpap som den øverste del.

I carportdelen er lofterne udført med udhængsbrædder, og i skuret er der udført træbeton/troltekt som lofter. Der er i taget over skuret desuden monteret 2 stk. 60×60 cm tagvinduer, som har til formål at give et bedre lys i rummet.

Gavlvæggene er opbygget i en let konstruktion med facadeplader som efterfølgende er blevet pudset.

 

Ud over det beskrevne tømrer- og murerarbejde har vi i vores entreprise også varetaget arbejdet vedrørende El, VVS og blikkenslager. Bygherre har på opgaven valgt selv at stå for malerdelen.

 

Du kan læse mere om fordelene ved en ombygning eller renovering her eller om fordelene ved en tilbygning her. Ligegyldig om du har brug for hjælp til et stort eller småt byggeprojekt, så giver vi gerne et uforpligtende tilbud.

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular