Kasper Salling Bang
Tømrermester
Projektbeskrivelse
Vi har i hovedentreprise, med tømrer-, murer-, smede-, VVS-, elektriker- og malerarbejde under vores samlede entreprise, stået for dette gennemgribende ombygnings- og renoveringsprojekt.
Vores arbejde har i grove træk bestået i ombygning og renovering af eksisterende køkken, bryggers, gang, stue og facade.
Formålet med ombygningen/renoveringen har for kunden været, at skabe en mere optimal og nutidig indretning i huset. Det har bl.a. betydet, at der skulle opbygges en bærende stålkonstruktion, således en bærende væg kunne nedbrydes, og vi kunne åbne rummene op.
Indvendig ombygning og renovering
Det indvendige arbejde har bl.a. bestået af spartling og udførsel af nye trægulve og fodlister. Vi har opmuret nye skillerum og monteret nye indvendige lyddøre og glaspartier samt nye gerigter.
Loftet er blevet reetableret med træbeton (Troldtekt), og det eksisterende loft er blevet udskiftet til samme type, således at udtrykket er ens.
Gulvet i gangen er blevet støbt, og her er blevet udført gulvvarme. Vi har også stået for en gennemgribende opdatering af de eksisterende el-, vand- og varmeinstallationer – herunder montering af nye radiatorer.
Derudover har vi lavet nye vinduesbundplader og diverse snedkerarbejde. Sidst med ikke mindst har alle berørte rum og overflader fået en malerbehandling.
Facaden
Vi har givet facaden nye dør- og vindueshuller inklusiv nye døre og vinduer i træ/alu fra KPK. Placeringen af dørene og vinduerne er udført, så det giver mening i forhold til den nye indretning i huset.
Bygherre har på projektet selv stået for levering af køkken, hvortil vi har hjulpet med udførsel af sokler, og så har kunden efterfølgende selv monteret selve køkkenet.
“Vi er blevet rigtig glade for især køkken/alrummet. Det er husets hjerterum, det er her vi spiser morgenmad og aftensmad, og det er her børnene smører deres madpakker. Vi vil helt klart anbefale Koedtømreren til andre. Vi har været tilfredse med processen, kommunikationen og den fleksibilitet, vi har oplevet.”
– Danny, bygherre.
Gennem hele projektet har vi stået for koordinering med de involverede håndværkere, som alle er gode, dygtige og faste samarbejdspartnere.
Står dit hjem for en ombygning/renovering, så kontakt os for et uforpligtende tilbud her.
Ydelse
Ombygning og renovering
Entrepriseform
Hovedentreprise
Beliggenhed
Rønde
Bygherre
Privatkunde
Skal du have hjælp til dit næste projekt?
Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk
Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.