Er du vores nye tømrerlærling? 😊
Vil du gerne være tømrerlærling i et moderne og ambitiøst tømrerfirma med stærke værdier, stolte traditioner og super tilfredse kunder?
Så er Koedtømreren måske noget for dig.
De sidste mange år har vi haft en god stabil vækst, og derfor søger vi løbende nye tømrerlærlinge til at indgå i vores team af dygtige, positive og engagerede tømrere og tømrerlærlinge, der altid stræber efter at være de bedste i branchen.
Som tømrerlærling hos Koedtømreren bliver du en del af et velfungerende team, der sætter samarbejde, godt håndværk og kundefokus højt på dagsordenen.
Koedtømreren er en attraktiv arbejdsplads med et højt fokus på personlig og faglig udvikling. Vi sætter personlig trivsel og vores samarbejde meget højt for at sikre langsigtede og stærke resultater. Vi tilgår alle opgaver med en positiv indstilling og et smil.
Vi har stort fokus på, at vores kunder er yderst tilfredse, og at de får lidt mere service/kvalitet, end de forventer.
Denne strategi har blandt andet resulteret i, at vi 5 gange er blevet kåret til ”Årets Tømrerfirma”. Du kan se hvor tilfredse vores kunder er lige her.
Udover prisen som “Årets Tømrerfirma”, så blev vi i 2023 kåret til “Årets Arbejdsmiljø”. Prisen gives af en jury til den virksomhed der har bedst styr på arbejdsmiljø og sikkerhed målt på en bred vifte af parametre.
Tømrerlærling hos Koedtømreren
Som tømrerlærling hos Koedtømreren får du mulighed for at lære alle de håndværksmæssige traditioner og udvikle de faglige kompetencer, der skal til for at sikre dig det bedst mulige afsæt for din karriere som tømrer.
Vi har stort fokus på at uddanne nye dygtige tømrerlærlinge, og vi er stole over, at mange af dem vi uddanner fortsætter som tømrersvend hos os efter endt uddannelse.
Som tømrerlærling hos Koed Tømrer- og Byggeforretning bliver du udfordret både fagligt og personligt. Vi har naturligvis stort fokus på, at du lærer alt det håndværksmæssige. Derudover uddanner vi også vores lærlinge i at mestre dialogen med kunder og samarbejdspartnere.
Som tømrerlærling hos Koedtømreren bliver du tilknyttet en mentor, som sikrer, at du som tømrerlærling får den bedst mulige uddannelse. Uddannelsen af de næste generationer af tømrere er en opgave, som vi tager seriøst.
Om Koed Tømrer- og Byggeforretning
Vi er et lokalt funderet tømrerfirma med nogle stærke værdier. Hos os betyder Kvalitet, ordentlighed, engagement og dygtighed alt.
Vi arbejder hver dag hårdt for at blive ”top of mind” når man som ”Djurslænding” skal bruge et tømrer- byggefirma til at løse en byggeopgave.
Vores store og konstante kundefokus har blandt andet resulteret i at vi 5 gange er blevet kåret til Årets tømrerfirma.
Koedtømreren er en attraktiv arbejdsplads med et højt fokus på personlig og faglig udvikling. Vi sætter personlig trivsel og vores samarbejde meget højt, for at sikre langsigtede og stærke resultater. Vi tilgår alle opgaver med en positiv indstilling og et smil.
- Koed Tømrer- og Byggeforretning er:
- Grundlagt i 1970 af Eigil Jacobsen
- Overtaget af Kasper Bang i 2011
- 25 medarbejdere
- Beliggende i Koed (mellem Ryomgård og Kolind)
Vores værdier
Vores værdisæt gennemsyrer alt, hvad vi gør. Så det er vigtigt, at du kan se dig selv være en del af dette.
Kvalitet
Vi brænder for at levere godt kvalitetsarbejde.
Vi tilbyder individuelle og fleksible løsninger, der matcher kundens behov.
Ordentlighed
Vi lægger stor vægt på, at vi i vores daglige arbejde opfører os ordentligt.
Vi holder, hvad vi lover og går gerne længere for vores kunder, end de forventer.
Engagement
Vi yder alle en indsats, der gør en forskel for både vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi tager gerne selvstændige beslutninger for at styrke kundeoplevelsen.
Dygtighed
Vi udfører vores arbejdsopgaver på et fagligt højt niveau.
Vi er dygtige til at kommunikere med vores kunder.
Lyder ovenstående som noget for dig, så hold dig endelig ikke tilbage og send dit CV til kb@koedtoemreren.dk, giv et kald til Kasper på 75537553 for en uforpligtigende snak eller udfyld nedenstående formular.
Læs Koed Tømrer og Byggeforretnings persondatapolitik her og læs cookiepolitikken her.