Er du vores nye bygningskonstruktørpraktikant? 😊

Læser du til bygningskonstruktør, og vil du i praktik i et moderne og ambitiøst tømrerfirma med stærke værdier, stolte traditioner og super tilfredse kunder?

Så er Koedtømreren en oplagt mulighed.

De sidste mange år har vi haft en god stabil vækst, og derfor søger vi løbende bygningskonstruktørpraktikanter til at indgå i vores team af dygtige, positive og engagerede projektledere, kontorpersonale, formænd, tømrere, arbejdsmænd og tømrerlærlinge, der altid stræber efter at være de bedste i branchen.

Som bygningskonstruktørpraktikant hos Koedtømreren bliver du en del af et velfungerende team, der sætter samarbejde, godt håndværk og kundefokus højt på dagsordenen.

Koedtømreren er en attraktiv arbejdsplads med et højt fokus på personlig og faglig udvikling. Vi sætter personlig trivsel og vores samarbejde meget højt for at sikre langsigtede og stærke resultater. Vi tilgår alle opgaver med en positiv indstilling og et smil.

Vi har stort fokus på, at vores kunder er yderst tilfredse, og at de får lidt mere service/kvalitet, end de forventer.

Denne strategi har blandt andet resulteret i, at vi 5 gange er blevet kåret til ”Årets Tømrerfirma”. Du kan se, hvor tilfredse vores kunder er lige her.

Udover prisen som “Årets Tømrerfirma”, så blev vi i 2023 kåret til “Årets Arbejdsmiljø”. Prisen gives af en jury til den virksomhed der har bedst styr på arbejdsmiljø og sikkerhed målt på en bred vifte af parametre.

 

Det kan du forvente som bygningskonstruktørpraktikant hos Koedtømreren

Som bygningskonstruktørpraktikant hos koedtømreren får du en spændende praktiktid med både ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at oparbejde værdifuld erfaring med gennemførsel af byggesager samt inddragelse af både kunder og samarbejdspartnere.

Du får ansvar for dine egne projekter – naturligvis med støtte fra den nærmeste projektleder og fra tømrermesteren selv.

Du vil komme til at arbejde med følgende:

  • Beregning af byggesager i Visual Kalkulation.
  • Oprettelse af sager i vores økonomisystem, herunder indlæsning og løbende overvågning af budgetskemaer.
  • Indkøb af byggematerialer samt ydelser fra vores faste samarbejdspartnere.
  • Planlægning af byggefasen samt overdragelse af opgaverne til vores svende.
  • Udarbejdelse af akkordforslag til svendene samt godkendelse af time- og materialeforbrug på sagerne.
  • Løbende koordinering af byggeforløbet (både hoved- og fagentrepriser). Herunder udførelse af tilsyn, kvalitetssikring, dialog med bygherre samt afholdelse af byggemøder.
  • Aftalesedler, aconto fakturering, slutfakturering/slutopgørelse, mangelgennemgang og aflevering.

 

OBS. Der vil i en praktik hos Koedtømreren være mulighed for at få dækket kørselsudgifter eller at få stillet firmabil til rådighed under praktikforløbet.

Der vil desuden være mulighed for studiejob efter endt praktik.

 

Mere end bare et praktiksted

Den humoristiske, ordentlige og uformelle tone sammenholdt med passionen for godt håndværk gør, at du hos Koedtømreren vil opleve et fællesskab ud over det sædvanlige. Du vil ret hurtigt opleve, at dine kollegaer altid står klar med et godt råd eller til at give en hånd med, hvor det kniber.

Det gode sammenspil og ligeværdigheden mellem ledelsen og folkene ude på byggepladserne gør, at dine kollegaer også hurtigt vil blive dine kammerater. Hos Koedtømreren er der altid plads til at få en spontan fyraftensøl/sodavand og et godt grin med dine kollegaer/kammerater.

På vores kvartalsmøder vil du, ud over socialt samvær med kollegaerne, få en status på igangværende arbejder og ordrebogen samt få information om, hvad der rører sig, og hvordan det generelt går i firmaet. Som fast mand på kontoret er det klart, at du typisk vil være bedre informeret om mange af disse ting end dine kollegaer i ”marken”. Du vil på disse møder også typisk blive opdateret på den nyeste byggeviden fra udvalgte leverandører, som inviteres ind ifm. vores fællesmøder for at holde en lille seance omkring lovkrav, løsningsmuligheder, montage mm. inden for deres specifikke område. Har vi ikke inviteret en leverandør, vil der typisk blive holdt et oplæg om andre ting som f.eks. ny ferielov, GDPR eller andre ting, som berører os alle.

Dig og dine kompetencer

Vi forventer, at du som bygningskonstruktørpraktikant:

  • Er ambitiøs og har gerne en tømrerbaggrund.
  • Er engageret i dit fag og har en god byggeteknisk forståelse.
  • Er god til at kommunikere – både med kunder og med kollegaer.
  • Har et grundlæggende godt kendskab til IT.
  • Er fleksibel og kan se dig selv i en til tider travl hverdag.
  • Er omstillingsparat og løsningsorienteret.
  • Værdsætter godt humør og et godt kollegialt sammenhold.

Om Koed Tømrer- og Byggeforretning

Vi er et lokalt funderet tømrerfirma med nogle stærke værdier. Hos os betyder Kvalitet, ordentlighed, engagement og dygtighed alt.

Vi arbejder hver dag hårdt for at blive ”top of mind” når man som ”Djurslænding” skal bruge et tømrer- byggefirma til at løse en byggeopgave.

Vores store og konstante kundefokus har blandt andet resulteret i at vi 5 gange er blevet kåret til Årets tømrerfirma.

Koedtømreren er en attraktiv arbejdsplads med et højt fokus på personlig og faglig udvikling. Vi sætter personlig trivsel og vores samarbejde meget højt, for at sikre langsigtede og stærke resultater. Vi tilgår alle opgaver med en positiv indstilling og et smil.

  • Koed Tømrer- og Byggeforretning er:
  • Grundlagt i 1970 af Eigil Jacobsen
  • Overtaget af Kasper Bang i 2011
  • 25 medarbejdere
  • Beliggende i Koed (mellem Ryomgård og Kolind)

Vores værdier

Vores værdisæt gennemsyrer alt, hvad vi gør. Så det er vigtigt, at du kan se dig selv være en del af dette.

Kvalitet
Vi brænder for at levere godt kvalitetsarbejde.
Vi tilbyder individuelle og fleksible løsninger, der matcher kundens behov.

Ordentlighed
Vi lægger stor vægt på, at vi i vores daglige arbejde opfører os ordentligt.
Vi holder, hvad vi lover og går gerne længere for vores kunder, end de forventer.

Engagement
Vi yder alle en indsats, der gør en forskel for både vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi tager gerne selvstændige beslutninger for at styrke kundeoplevelsen.

Dygtighed
Vi udfører vores arbejdsopgaver på et fagligt højt niveau.
Vi er dygtige til at kommunikere med vores kunder.

Lyder ovenstående som noget for dig, så hold dig endelig ikke tilbage og send dit CV til kb@koedtoemreren.dk, giv et kald til Kasper på 75537553 for en uforpligtigende snak eller udfyld nedenstående formular.

    Ansøgningsformular






    Læs Koed Tømrer og Byggeforretnings persondatapolitik her og læs cookiepolitikken her.