Når vejret vender i det tidlige forår, og sommerfornemmelserne så småt begynder at indtage kroppen, ledes tankerne hurtigt hen på alle de skønne sommeraftener, der skal nydes udendørs. Men er din boligs udendørsarealer rigtig klar til sommermiddagene med vennerne, de legende børn og afslappende stunder med en god bog? Hvis ikke kan en ny skøn træterrasse, eller en renovering af din nuværende, sikre din sommer.
Vi vil heller ikke lægge skjul på, at træterrasser er en af vores absolutte favoritopgaver. Her kan vi for alvor udfolde vores kompetencer og passion inden for tømrer- og snedkerfaget og skabe smukke udendørs kvadratmeter, som for alvor kan give vores kunder livsglæde.
Fordele ved en træterrasse frem for stenterrasse
- Mere blød, varm og behagelig overflade
- Kan skabes som en forlængelse af huset, hvis man anvender samme type træ
- Kan være nemmere at etablere
- Giver bedre muligheder for personlige detaljer, der giver terrassen et særpræg
Overvejelser i forbindelse med en ny træterrasse
Som med alle andre boligprojekter, er der en lang række overvejelser du skal gøre dig, i forbindelse med etableringen af en ny træterrasse.
Nogle af de indledende overvejelser handler f.eks. om træterrassens:
- placering, udformning og størrelse
- værn og gelænder
- detaljer
- bærende konstruktion
- træsort(er)
- vedligeholdelse
Træterrassens placering, udformning og størrelse
De allerførste spørgsmål du skal stille dig selv er: hvor skal udgangen til træterrassen være? Og hvordan skal træterrassen primært bruges?
Når du har svaret på dette, er der mange svar omkring placering og udformning, der måske giver sig selv. Er udgangen f.eks. på 1. sal skal træterrassen naturligvis placeres i netop den højde, med en stærk konstruktion under. Har I planer om både at bruge træterrassen til spisning, afslapning i et loungeområde og til leg med børn, vil det kræve en del mere plads, end hvis I blot skal have plads til et loungesæt.
Når det komme til udformning af træterrassen er vores råd: Vær ikke bange for at eksperimentere! Vi har lavet tonsvis af enormt kreative træterrasser, som virkelig bare fungerer. Tør du at tænke kreativt, eller få hjælp af os til kreative udformninger, kan træterrassen tilføje et eksklusivt og luksuriøst udtryk til hele boligen, som du ikke vil fortryde.
Prøv f.eks. at tænke i skæve vinkler i stedet for lige. Skal træterrassen være vinklet, formet som en ottekant, have skrå linjer, eller måske være i flere niveauer og plateauer til både gå- og siddende brug? Det kan også være du har nogle detaljer i haven, du vil tænke ind i træterrassen. Er der f.eks. etableret en havesø, eller nogle blomsterbede, som træterrassen kan lede ud til, eller omfavne?
Det er vigtigt, at træterrassen komplimenterer både bolig og have på bedste vis, på både æstetisk og funktionel manér. Det kan vi naturligvis hjælpe dig med at opnå.
Træterrassens værn og gelænder
Er din træterrasse placeret i højden er det altid vores anbefaling at have en form for værn installeret. Særligt hvis der bor, eller indimellem færdes, børn i boligen. Værn behøver heldigvis langt fra at være kedelige og grimme. I dag fås værn i et væld af forskellige udformninger og materialer, så du kan sætte lige præcis dit præg på det.
Dit værn til træterrassen kan f.eks. bestå af:
- træ
- stål
- træ/glas
- stål/glas
Har du flere etager i din træterrasse, adskilt af en trappe, kan det ligeledes give mening at have et gelænder her. En flot detalje vil være at lade værnet og gelænderet gå ud i et, eller som minimum bruge samme materialer, så der skabes en helhed igennem træterrassen.
Cases: Terrasser
Træterrassens detaljer
Træ er, modsat sten, et meget kreativt og ”legende” materiale, som virkelig giver muligheden for at få skabt nogle sjove, personlige og eksklusive detaljer på din træterrasse.
Først og fremmest kan der leges med retning, vinkler og mønstre i lægningen af terrassebrædderne. Men der er også små detaljer at tage stilling til, såsom om terrassebrædderne skal monteres med skjulte skruer (de såkaldte system camo skruer), eller om der skal arbejdes med propper i borehullerne, så de bliver stort set usynlige.
Af andre spændende detaljer til din træterrasse kan vi inspirere med følgende, som vi har set, og udført, velfungerende eksempler på:
- Springvand i midten af træterrassen
- Indbygget sandkasse
- Højbede som en indbygget del af terrassen
- En brydende kant med granitsten langs kanten af træterrassen
- Træterrasser anlagt over havesøer
- Minidrivhuse
Skal du have hjælp til dit næste projekt?
Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk
Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.
Træterrassens bærende konstruktion
Det giver næsten sig selv, at du skal have et stabilt fundament til din træterrasse. Skal træterrassen støtte direkte på jorden, skal der først skabes en fast bund under terrassen. Skal den etableres over en eksisterende stenterrasse er denne faste bund sikret.
Skal træterrassen op i højden, stiller det flere krav til konstruktionen. I dette tilfælde skal den bestå af stolper, der er støbt ned i jorden med beton.
Vi har helt styr på kravene til din træterrasses underliggende konstruktion og hjælper naturligvis gerne dig til den bedste løsning, så du ved, at terrassen er etableret korrekt og ikke mindst sikkert.
Valg af træ til træterrassen
Der er et væld af muligheder, når det kommer til træsorterne du kan anvende til træterrassen. Der er nemlig en lang række af træsorter fra både Danmark og udlandet, som er skabt til at kunne klare vores danske omskiftelige vejr. Træet skal både kunne klare hård sol, vind, kulde, frost og fugt – det er faktisk slet ikke så lidt, der kræves af det. Desuden skal træet være i stand til at klare trykket fra de møbler, du vil placere på træterrassen.
Når du skal vælge træ, skal der skelnes mellem to forskellige brugssituationer: træet, der skal i kontakt med jorden og anvendes i konstruktionen og træet, som selve træterrassen skal bestå af – altså det træ, som du træder på, når du går på terrassen.
Et godt råd er, at det træ, der har kontakt med jorden skal være trykimprægneret. Det vil sige, at der er presset kemiske stoffer ind i træet, der sikrer, at træet ikke nedbrydes af råd og svampe. Vær sikker på, at træet er markeret med ”NTR klasse A” (Nordisk Træbeskyttelses Råds garantimærke), da du så kan forvente en levetid på ca. 20-25 år.
Vi har største efterspørgsel på disse typer af terrassebrædder:
Trykimprægnerede terrassebrædder
Brædder, der er kendetegnet ved at være kemisk behandlede, så de ikke nedbrydes af råd og svampe.
- Almindelige – ofte lyst træ med grønlig nuance
- Brunimprægnerede – med brunlig nuance
Hårdttræsbrædder
Træsorterne inden for kategorien af hårdttræsbrædder er bl.a. kendetegnet ved at have et højt indhold af naturligt olie, som gør dem mere modstandsdygtige overfor svamp og råd og gør, at de har en længere levetid. Og så har de typisk smukke rødbrune nuancer, som de blødere træsorter ikke har.
- Cumar – eksklusiv, slidstærke og formstabil
- Jatoba – smuk og gylden med meget fine strukturer
- Ipé – 2-5 gange så hård som de fleste andre sorter
- Guriuba – brasiliansk gulbrunt træ, der med tiden bliver nøddebrun
Varmebehandlede terrassebrædder
Terrassebrædder, der er varmebehandlede kaldes også ”thermowood”. De varmebehandles for at fjerne bl.a. harpiks, terpentin, formaldehyd fra træet og sikrer en lang naturlig levetid og en unik formstabilitet.
- Thermo fyr – smuk brun lød
- Thermo ask – gylden farve
Andre populære terrassebrædder
Mange af vores kunder efterspørger lærk, fordi det indeholder en god naturlig imprægnering, som gør det i stand til at holde rigtig mange år. Ligeledes vinder kompositterrassebrædder meget ind disse år, som er træ blandet med plastik, dog uden at det er tydeligt. Plastikken sikrer, at terrassen bliver stort set vedligeholdelsesfri og naturligvis enormt holdbar. Ulempen ved disse er, at de bliver meget varme i sollys og hhv. udvider og svinder meget, afhængig af temperaturen.
- Terrassebrædder i lærk – naturligt imprægneret
- Komposit terrassebrædder – træ blandet med plastik
Vedligeholdelse af træterrassen
Træ er et forgængeligt materiale, som med tiden vil blive nedbrudt. Det kan ikke undgås. Men heldigvis kan du med det rette valg af træsort(er), og den rette vedligeholdelse, sagtens have glæde af en smuk og funktionel træterrasse i op mod 15-25 år.
Typisk vil du skulle vedligeholde træet, ved at tilføje korrekt olie hvert 2.-4. år, samt give det træbeskyttelse, for at undgå den gråsorte overflade, der med tiden vil komme på træ, der anvendes udendørs. Ved tilføjelse af træbeskyttelse kan det være nødvendigt at starte med en nedslibning af træet, som dermed fjerner den gamle beskyttelse først. Herefter skal træet rengøres med lunket vand, eller let trærengøringsmiddel hvis nødvendigt. Til sidst kan det nye træbeskyttelse så tilføjes.
Ved valg af terrassebrædderne kan vi som din fagprofessionelle partner, hjælpe dig til den bedst mulige vedligeholdelse og pleje af netop dén træsort, du har valgt.
Lad os stå for din træterrasse
Vi er eksperter i træterrasse og brænder for at skabe æstetiske og funktionelle terrasser, der forbedrer livskvaliteten for vores kunder.
Tvivl ikke med at kontakte os for en 100% uforpligtende snak om dit forestående terrasseprojekt. Du kan udfylde kontaktformularen her, ringe på telefon 28 13 58 19, eller skrive til os direkte på kontakt@koedtoemreren.dk. Så vender vi tilbage hurtigst muligt og finder sammen med dig frem til den bedste løsning på din nye drømmeterrasse.
Skal du have hjælp til dit næste projekt?
Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk
Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.