Din lokale tømrer på Djursland

Koed Tømrer- og Byggeforretning ApS er din lokale tømrer på Djursland

Hos os er du i centrum. Altid. Uanset hvor enkelt eller komplekst dit projekt er – og uanset om vi hjælper dig som fag- hoved- eller totalentreprenør. Vi kan f.eks. hjælpe dig med:

  • Udskiftning af døre og vinduer
  • Tagarbejde
  • Tilbygning
  • Generel ombygning og renovering
  • Udestue
  • Nybyg
  • Træterrasse
  • Trægulve
  • Diverse snedkerarbejde
  • Garager, carport, tagrender mv.
  • Køberrådgivning

Kort fortalt kan vores kompetente og fagligt dygtige medarbejdere hjælpe dig med alt inden for tømrer- og snedkerfaget. Uanset hvad du har brug for hjælp til, så sætter vi dig og din opgave i centrum – for det er en del af vores tømrerfirmas DNA og en af vores grundværdier siden 1970.

Det kan du forvente af Djurslands lokale tømrerfirma

Hvad kan du egentligt forvente dig af et samarbejde med os? Kort fortalt kan du forvente, at vi lever op til vores værdier om Kvalitet, Ordentlighed, Engagement og Dygtighed. For at dit projekt skal lykkes til fulde, er det blandt andet en forudsætning, at vi har den indledende og helt grundlæggende forventningsafstemning på plads, inden vi indgår et samarbejde.

Det er nemlig rigtigt vigtigt, at vi begge har en fælles forståelse for både dine forventninger til projektet, selve projektforløbet, økonomi og de forskellige trin fra start til slut – og ikke mindst, at vi ved, hvilket niveau af kommunikation og information, du ønsker dig. Uanset om du har brug for os i forbindelse med en mindre fagentreprise, om vi leverer en mindre del til dit store projekt, eller om du ønsker at vi tager ansvaret for hele dit projekt som hoved- eller totalentreprenør, bestræber vi os altid på, at du får en god og tryg oplevelse i forbindelse med vores samarbejde.

Ønsker du at gennemføre dit projekt med os som hoved- eller totalentreprenør, så sikrer du dig samtidig, at vi er din primære kontakt til alle underentreprenørerne. Dermed er arbejdet med koordinering og fastholdelse af aftaler mellem alle de involverede parter, i trygge og sikre hænder.

Vinder af årets tømrerfirma 5 år og årets arbejdsmiljø 2023

Du kan trygt regne med, at vi som tømrerfirma lever op til det vi lover.

Siden 2015 har vores kunder hele 5 gange kåret os til årets tømrerfirma – i 2015, 2016, 2018, 2019 og 2020. Derudover har vi været nomineret til finalist i 2017 og 2021. Vi er meget stolte af, at det år efter år lykkes vores dygtige medarbejdere at have nogle af landets mest tilfredse kunder. I 2023 vandt vi årets arbejdsmiljø, som gives af en jury til den virksomhed der har bedst styr på arbejdsmiljø og sikkerhed målt på en bred vifte af parametre.

 

Stolte vindere af Årets Tømrer i 2015, 2016, 2018, 2019 & 2020 samt Årets Arbejdsmiljø i 2023

Koed Tømrer- og Byggeforretning er blevet kåret som Årets Tømrer i 2015, 2016, 2018, 2019 & 2020. Årets Tømrer kåres til Anmeld Håndværkers årlige event i Cirkusbygningen i København, og vi er stolte over, at vi gang på gang har taget prisen med hjem til Djursland. Bag denne pris ligger et kæmpe stykke arbejde, som dagligt udføres af alle vores ansatte. Derudover vandt vi i 2023 Årets Arbejdsmiljø, som gives af en jury til den virksomhed der har bedst styr på arbejdsmiljø og sikkerhed målt på en bred vifte af parametre.

Vi vil gerne sige tusind tak til vores kunder, som vælger at benytte os. I har uden tvivl været byggestenene og grundlaget for vores succes. Vi skylder også en stor tak til alle vores samarbejdspartnere og leverandører, som hver dag hjælper os med at udføre vores arbejde til tiden og af bedste kvalitet.

Læs mere om os her

 

Tømrerfirma med solidt plantede værdier fra Djurslands muld

Hos Koed Tømrer- og byggeforretning værner vi om vores grundlæggende værdier. Vi er stolte af, at disse værdier er nærværende og synlige i alt, hvad vi foretager os, både internt og eksternt – og det vil du kunne mærke som kunde i vores tømrerfirma.

Vi har sammen med vores kollegaer defineret at Koed står for: Kvalitet – Ordentlighed – Engagement – Dygtighed

 

 

Kvalitet

Vi brænder for at levere godt kvalitetsarbejde inden for tømrer- og snedkerfaget. Vi stræber efter at levere det absolut bedste resultat hver gang, uanset størrelse og type af dit projekt.

Ordentlighed

Vi lægger stor vægt på, at vi, i vores daglige arbejde, opfører os ordentligt. Det lyder måske meget banalt, men vi er opdraget og oplært med en stor grad af ordentlighed, lige her i hjertet af Djursland. Det betyder f.eks., at vi hellere kommunikerer lidt for meget end lidt for lidt med dig. Kommer vi 10 min. for sent, så ringer vi og siger det – fordi det er ordentligt at gøre. Må vi udskyde en deadline, eller opdager vi, at noget ikke er, som vi havde forventet, så tager vi en åben og ærlig snak med dig om det – fordi det er ordentligt at gøre.

Engagement

Med passion for tømrer- og snedkerfaget kommer også det engagement, som du vil opleve, at vi lægger i dit projekt. Vi elsker nemlig det, vi laver og vi føler os først som en succes, når du er glad og tilfreds efter fuldført arbejde.

Som en sidebemærkning har vi det fantastisk socialt sammen i virksomheden, kollegaerne imellem. For langt de fleste af os er det at gå på arbejde mere end bare et arbejde. Det bunder i, at vi gør meget ud af det sociale arbejdsmiljø, fordi vi tror på, at et godt sammenhold og direkte kammeratskab i mellem os, smitter positivt af på det arbejde vi udfører hos dig.

Dygtighed

Når det kommer til vores faglige ekspertise er vi meget ærekære. Alt skal være som aftalt med kunden. Det kan kun lade sig gøre, hvis vores medarbejdere er fagligt dygtige og blandt de bedste i branchen. Derfor værner vi f.eks. meget om oplæringen af vores lærlinge og opsøger aktivt den nyeste viden inden for vores branche.

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular

Historien om dit lokale tømrerfirma på Djursland

Året er 1970. Vi befinder os i den lille by Koed mellem Ryomgård og Kolind. Her etablerer Kasper Bangs morfar, Eigil, en beskeden tømrerforretning, der leverer tømrer- og snedkerarbejde til husene i nærområdet for at give smør på brødet derhjemme. De lokale fandt hurtigt ud af, at her var en tømrer, der reelt brændte for at levere den bedste kvalitet – hver gang. En tømrer, der var ærekær omkring sit håndværk og som var opmærksom på selv de mindste detaljer.

Tømrerfirmaet, som i folkemunde hurtigt blev kendt som Koedtømreren, fik hurtigt ry som et solidt og tillidsfuldt tømrerfirma, der altid leverer kvalitet. En mere end 50 år lang succeshistorie for Koedtømreren var skudt i gang. I dag er mange af de lokale kunder fra dengang stadig trofaste kunder hos os.

I 2011 overtog Eigils barnebarn Kasper Bang stolt sin morfars tømrerfirma – og så tog det for alvor fart. Med nye unge og friske kræfter ved roret, steg vores medarbejderstab hurtigt, ligesom projekterne udviklede sig til også at omfatte hoved- og totalentrepriser.

I dag er Koedtømreren et topmoderne tømrerfirma, hvor projektledere, tømrere og snedkere samarbejder tæt for at opfylde kundernes byggedrømme. Tømrerfirmaet råder over moderne hjælpemidler der sikrer både et godt byggeri, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø.

I 2020 kunne Koed Tømrer- og byggeforretning ApS fejre intet mindre end 50-års jubilæum – og de grundlæggende værdier, som tømrerfirmaet blev skabt på i 1970, gennemsyrer stadig Koedtømreren, og alt hvad vi laver. Det er vi enormt stolte af.