Er du vores nye marketingassistent? 📸🎥
Vi søger lige nu en marketingassistent, der kan hjælpe med at komme ud over stepperne på vores sociale medier 🤩💪
Varighed: Ca. 5-10 timer om ugen, som primært afvikles i alm. arbejdstid om torsdagen.
Varighed: Ca. 5-10 timer om ugen, som primært afvikles i alm. arbejdstid om torsdagen.
Opstart: Aftales ved ansættelse.
Som marketingassistent bliver du ansvarlig for at producere content til vores sociale medier, så vi kan nå ud til flere potentielle kunder. Det indebærer blandt andet, at du skal besøge vores forskellige byggepladser for at tage billeder og videoer, som kan bruges til opslag på de sociale medier. Derfor kræver jobbet, at du har kørekort – og gerne egen bil. Vi har opgaver på Djursland i og omkring Randers og Aarhus.
Du vil også få til opgave at planlægge personalearrangementer og firmafester.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores marketingansvarlige, der har ansvaret for bl.a. vores hjemmeside, annoncering og grafiske opgaver. Hvis du ikke tidligere har arbejdet med markedsføring, vil der være mulighed for at lære mere om faget fra vores marketingansvarlige.
Om dig:
✔ Du har en naturlig interesse for sociale medier og er opdateret på, hvordan man optimerer content og når længst muligt ud.
✔ Du er kreativ, tænker ud af boksen og tager selv initiativ til forskellige typer af content.
✔ Du er udadvendt og har det godt med at tage ud på byggepladserne og snakke med både vores tømrere og kunder.
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning samt CV til kb@koedtoemreren.dk eller udfyld nedenstående formular.
Om Koed Tømrer- og Byggeforretning
- Grundlagt i 1970
- 30 medarbejdere
- Beliggende i Koed (midt på Djursland imellem Ryomgård og Kolind)
- Vores kunder: Private, boligforeninger, forsikringsselskaber, de lokale kommuner, erhverv – herunder bolig- og erhvervsbyggeri
- Entrepriseformer: Fag,- hoved- og totalentrepriser (sidstnævnte dog kun i mindre skala)
- Geografi: Østjylland (primært Djursland, Århus Nord samt Randers syd)
Vores værdier
Vores værdisæt gennemsyrer alt, hvad vi gør. Så det er vigtigt, at du kan se dig selv være en del af dette.
Kvalitet
Vi brænder for at levere godt kvalitetsarbejde.
Vi tilbyder individuelle og fleksible løsninger, der matcher kundens behov.
Ordentlighed
Vi lægger stor vægt på, at vi i vores daglige arbejde opfører os ordentligt.
Vi holder, hvad vi lover og går gerne længere for vores kunder, end de forventer.
Engagement
Vi yder alle en indsats, der gør en forskel for både vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi tager gerne selvstændige beslutninger for at styrke kundeoplevelsen.
Dygtighed
Vi udfører vores arbejdsopgaver på et fagligt højt niveau.
Vi er dygtige til at kommunikere med vores kunder.