Hotel, administration og facade i Aarhus Lufthavn

Vi har været en del af udbygningen og fornyelsen af Aarhus Lufthavn. I fagentreprise har vi stået for tømrerarbejdet på 37 hotelværelser, lokalerne i administrationen samt en ny facade for Cento A/S, som har haft projektet i hovedentreprise. 

37 nye hotelværelser

Indvendigt er hotelværelserne inddelt med lydvægge udført i stål og gips, ligesom vi også har udført gipslofter i bad og entré.

De 37 nye dobbeltværelser er integreret i et nyt førstesalsniveau med gangpartier vendt mod parkeringspladsen. På gangens væg har vi udført lodret ege-listebeklædning, som passer godt til de egetræslysninger, hotelværelsesdøre og karme, som vi har leveret og monteret udført i fineret eg.

Administration

Administrationen ligger ligeledes på den nye førstesal. Her har vi monteret skærm/glasvægge, troldtektlofter, fodlister og lavet div. snedkerarbejde. Ligesom i gangen til hotelværelserne, har vi beklædt væggene i mødelokalerne med listebeklædning af eg.

Ny facadebeklædning

Vi har også stået for konstruktion af samtlige facadeelementer, efterfulgt af montagen, hvor vi måtte anvende store kraner. Facadekonstruktionerne er udført i træskelet, som på udvendig side er afsluttet med store alu-sandwichplader i farven guld, således at lufthavnen nu fremstår med et moderne udtryk, som er både nutidigt og indbydende.

Står du med et projekt lig dette vi har foretaget hos Aarhus Lufthavn, så er er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7553 7553 eller ved at udfylde kontaktformularen her.

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular