Pavillion og bålhytte for Bøgehøj kursuscenter

På dette projekt i Ebeltoft for Salling Groups kursuscenter, Bøgehøj, har vi stået for tømrerarbejdet i fagentreprise for HUJ A/S, som har totalentreprisen. Arkitektarbejdet og visualiseringen af projektet er lavet af C.F. Møller Architects

Projektet består af to dele: opførslen af en rund pavillon samt en rund bålhytte.
 
Pavillon

I pavillonen, som kommer til at danne rammerne omkring sociale arrangementer, kursusaktiviteter og events, har vi lavet sternkonstruktion og facadebeklædning. Udhænget til pavillonen er lavet på vores eget snedkerværksted, hvorefter vores tømrersvende har monteret dem.

Inde i pavillonen har vi bygget et loungeområde, tekøkken og toilet. Derudover har vores snedker speciallavet en bænk, som er blevet beklædt med trælameller.

Vi har stået for at lave loftskonstruktionen, hvorefter vi har monteret selve loftet. Loftet er lavet af egetræslister med en bagvedliggende akustikdug og integrerede lampeudtag samt lamper, som giver et moderne og let udtryk.

De indvendige døre er leveret med egefinér på karme og dørplader, hvilket giver rigtig god varme og kontrast til bygningens grundkonstruktion, som er udført i in-situ-støbt beton.

 
Bålhytte

I bålhytten er rammerne omkring selve bålstedet udført i in-situ-støbt beton kombineret med store lodrette egelameller og loftet af egelister. Rundt om bålstedet er der langs indersiden af bygningen monteret en stor siddebænk, også udført i massive egebrædder. Siddebænken er speciallavet, så den følger bålhyttens runde form. 

På sternkonstruktionen har vi monteret sorte alu-sandwichplader, som giver bålhytten er flot og stilrent udtryk.

Har I et lignende projekt, så kan vi hjælpe – både i hovedentreprise eller fagentreprise. Kontakt os på tlf. 7553 7553 eller kontakt@koedtoemreren.dk for at høre mere. 

Skal du have hjælp til dit næste projekt?

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.
Du er også velkommen til at kontakte os på tlf +45 75 53 75 53 eller på kontakt@koedtoemreren.dk

Vi bestræber os på at besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Udfyld vores tilbudsformular